Dan Backhausen, 46 år, Cheftræner og grundlægger:

Photo: @jespergrundahl

Photo: @jespergrundahl

Jeg har cyklet siden, og måske i virkeligheden nærmest før, jeg kunne gå, men efter årene som ungdomsrytter, blev jeg optaget af min uddannelse samt arbejds- og familielivet og var derfor længe væk fra cykelsporten. De seneste 10 år har jeg genoptaget, og ikke mindst genopdaget, min passion for denne motionsform. Jeg oplever at cykelmotion både sikrer en aktiv og sund livstil, samt giver mulighed for nogle helt utrolige naturoplevelser fra sadlen.

 Efter at jeg i adskillige år havde kørt mange motionsløb for mig selv og siden i klubregi uden egentligt at vide hvad, der virkede for mig rent træningsmæssigt, blev jeg tiltagende interesseret i mekanikken og fysiologien bag cykling. I starten gik mit nørderi kun "udover" mine cykel-buddies, som har måttet lægge ører til mange "lektioner" fra min side, men efterhånden indså jeg også selv at dette var mere end en fritidinteresse.

Photo: @jespergrundahl

Photo: @jespergrundahl

Jeg begyndte mit flerårige online selvstudie i TrainingPeaks Academy. Med samme firmas banebrydende og klasseførende analyse program WKO4 kom en gryende forståelse for "at læse og tolke data" fra de efterhånden mange kilder (puls, kadence, watt, hastighed mv.) som rigtig mange cykelryttere producerer, hver gang de svinger et ben over overrøret.

Min uddannelse til DCU-træner under Danmarks Cykle Union har givet mig et opdateret og dybere kendskab til de fysiologiske aspekter af cykeltræningen. En viden som jeg har kunne omsætte til en praksis, der tager højde for hver enkel rytters særlige behov i træningen. Så denne blev til et meningsfyldt og effektivt redskab.

Du er altid velkommen til helt uforpligtende, at skrive en mail eller sms til mig for at høre yderligere om hvordan vi i fællesskab kan skabe det helt rigtige træningsforløb til dig...